|
Rekord stort antal hold til GAM3 Finals |
|
Tilmeldingen til GAM3 Finals lukkede natten til søndag. I de sidste fire timer var der ekstra tryk på systemet, hvor de sidste hold fandt deres vej til tasterne. I alt har 235 baskethold tilmeldt sig, hvilket er ny rekord (2009: 145 hold). Som noget nyt afvikles der to turneringer i år - nemlig en DM turnering og en åben turnering. Ud af de 235 hold, har 160 deltaget i en af de 23 kvalifikationsturneringer og yderligere 75 har tilmeldt sig GAM3 Finals Open. Vi glæder os til at se de mange ballers i aktion om små to uger.
|