GAM3

Official FIBA 3on3 partner

        
        

 

Sponsors

GAM3 - We Love Asphalt

Lederskab var kodeordet på PlayMaker Camp #2
Written by GAM3   
Friday, 10 February 2012 15:04

Unge fra hele landet samledes den sidste weekend i januar i StreetMekka, hvor GAM3 afholdte anden ud af tre uddannelseweekender for en gruppe udvalgte unge mellem 15 til 21 år. Temaet for weekenden var lederskab.

Med et lille svirp med håndleddet bliver basketbolden sendt af sted. Swuusss - Scoring! Dette udløser flere high-fives til vinderen af den lille selvigangsatte turnering. Beskedent smiler afsenderen af den afgørende scoring og nikker anerkendende, mens de andre klapper. Det er tydeligt at se på de unges kropssprog, at de er glade for at være samlet igen.

Basketball er sammen med street soccer, street fit og street dance de gadeaktiviteter, som de unge denne weekend er ved at uddanne sig i som PlayMakers. Formålet med PlayMaker uddannelsen er at ruste unge drenge og piger mellem 15 til 21 år til at igangsætte og tage ansvar for gadeidrætsaktiviteter i deres egne boligområder.

Gadeidrætsfaciliteten StreetMekka i København lagde hus til PlayMaker weekenden. Tidligere var dette sted en gammel remise, men er nu omformet til et mekka for urbane sportsaktiviteter og rummer blandt andet en stor basketbane, et danselokale og en foldboldbane. I disse rammer er stedets industrielle og urbane præg fra tidligere tids brug bibeholdt.

Filosofien bag PlayMaker uddannelsen er ”learning by doing”. Det betyder i praksis, at de unge blandt andet selv skulle træne deres medstuderende i deres respektive gadeaktivitet. Samtidig har de unge igennem dialoggrupper, debatteret begrebet lederskab, og hvad der kendetegner en god leder.

I løbet af weekenden hørte playmakerne forskellige inspirerende foredrag om lederskab. Blandt andet fra oplægsholderen Hamid, der efter selv at have været på kant med loven, valgte at lægge sit liv om, og nu er leder for en institution for utilpassede unge. Hans historie fascinerede tilsyneladende de unge playmakere, der spurgte ind til hans fortid, og hvordan han taklede forskellige problemstillinger.

GAM3’s daglige leder og medstifter Simon Prahm holdte også et motiverende oplæg om kommunikation og lederskab. Ligesom ved de øvrige oplæg var der en uformel tone, der inviterede til dialog, og alle spørgsmål bliver åbent diskuteret og besvaret.

Der er ingen tvivl om, at playmakerne allerede nu glæder sig til tredje og sidste Playmaker camp i slutningen af marts.

Add your comment

Your name:
Your email:
Your website:
Comment: