|
Kan man eksportere danske gadeplansprincipper om sport, kulturmøde og ligestilling til arabisk asfalt? Det københavnske integrationsinitiativ GAM3 forsøgte sidste år i Cairo og Beirut. Og selvom både Muhammed-krise, grådighed og slåskamp på banen har været på tværs, er projektet startet igen. Af NOE HABERMANN Basketball er stort i Libanon. Holdsport nummer to, efter fodbold. Og både på banerne og tilskuerpladserne afspejler den professionelle leg med den hårde, ottedelte oval den stærkt splittede og sekteriske virkelighed i det borgerkrigshærgede land.
Men i Qasqas-kvarteret i Beirut ligger et tyndslidt stykke asfalt, hvor børn af sunnier, shiaer og kristne i foråret trænede og spillede sammen hver søndag eftermiddag. Cheftræneren hed Rabiah og er lokal, men bag initiativet stod pæredanske Simon.
Som medstifter og daglig leder af foreningen GAM3 (udtales som det engelske ord for spil, ’game’) har Simon Prahm siden 2002 organiseret basket-aktiviteter i socialt belastede boligområder over hele Danmark. Konceptet er at møde marginaliserede unge på deres egne præmisser med en blanding af basketball, rapmusik og gadekultur. En banebrydende tilgang til integration og idræt, som GAM3 har modtaget fine priser for, og som siden 2007 har sikret fast støtte på finansloven.
– For os var det et naturligt skridt at opstarte projektet i Mellemøsten. Vores vision er, at idræt og streetkultur kan bygge bro mellem unge og på den måde modvirke marginalisering og konflikt. Og det er der mindst lige så meget behov for i Beirut som i Vollsmose. Tre ud af fire af vores deltagere herhjemme har anden etnisk baggrund end dansk, og størstedelen kommer fra familier med rødder i Mellemøsten, så på den måde vidste vi også, at vi havde en udfordring i at få muslimske piger engageret i fysisk aktivitet, siger Simon Prahm.
Efter tre måneders forberedelser og fundraising var GAM3 i februar 2006 klar til at etablere faste ugentlige basket-træninger i en række mellemøstlige storbyer under fællestitlen Arabian Street Basketball Project (ASBP). Men i mellemtiden havde et opslag med karikaturtegninger i Jyllands-Posten indledt Danmarks største udenrigspolitiske krise i nyere tid, og med Dannebrog i flammer og angreb på ambassader var timingen mildt sagt ikke optimal for et dansk-initieret projekt på arabiske breddegrader.
– Vi havde glædet os til at komme i gang og var rigtig langt med planlægningen, da krisen brød ud. Situationen blev forværret dag for dag, og vi indså derfor langsomt, at det ville være uforsvarligt at starte et dansk projekt op kun to måneder efter konsulatafbrændingen i Beirut. Vi var bange for, at bringe projektets succes i fare, men først og fremmest handlede det om, at vores lokale ansatte og samarbejdspartnere ville blive udsat for en unødig fare, fortæller Simon Prahm.
ASBP blev som konsekvens sat på pause i 12 måneder, og i februar 2007 begyndte aktiviteterne så endelig i Cairo og Beirut. Finansieret af Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut – med en tidshorisont på fire måneder – og i øvrigt uden den mindste kontrovers om projektets danske rødder.
– Set i bakspejlet var det den rigtige beslutning at vente, for vi havde faktisk held med at inddrage børn fra de områder af Beirut, hvor bølgerne gik højest året før.
Anført af lokale projektledere og trænere, men overskuet fra GAM3’s hovedkvarter på Refshaleøen i København, deltog op mod hundrede unger af gangen ugentligt i træningerne gennem foråret. Med samlet over 2000 fremmøder oversteg tilstrømningen både i Egypten og Libanon langt forhåndsforhåbningerne. Og i en opfølgende interview-evaluering har ASBP manifesteret sig i glade børn, begejstrede for at kunne spille basket og få masser af nye venner.
I Beirut inviteredes blandt andre børn fra den palæstinensiske flygtningelejr Burj al-Barajneh til Qasqas, mens Cairo-aflæggeren havde base i bydelen Nasr City og blandede lokale med børnehjemsbørn. Det gav et mylder af ofte udsatte børn på banerne, i reglen uden forhåndskundskaber og ordentlige sportssko, men entusiastisk kæmpende i plastik-klipklappere i bagende sol på en asfalt nær smeltepunktet.
Det er da heller ikke efter konkurrencesportslige kriterier, at Simon Prahm vurderer GAM3’s første måneder i en kultur, hvor organiseret idræt primært er for eliten, og medlemskab af sportsklubber ikke er noget menigmand har råd til.
– ASBP har gjort en forskel for de her børn, fordi de har fået et afbræk i en ofte trøstesløs hverdag. Og fordi børn med forskellig social og religiøs baggrund, der normalt ikke har noget med hinanden at gøre og måske endda betragter hinanden som fjender, har driblet, svedt og arbejdet sammen på banen. Det lyder simpelt, men med en neutral GAM3-tshirt på, uden sekterisk symbolik og farver, er det pludselig lettere at slappe af og glemme forskellene, have det sjovt sammen og knytte venskaber, mener Simon Prahm.
Ud over at bringe børn med forskellig baggrund sammen og udbrede filosofien om, at sport er for alle, har GAM3 som mål at styrke ligestilling af piger gennem idræt. Derfor har projekterne i både Beirut og Cairo haft kvindelige trænere tilknyttet til at tage sig af pigerne.
– Det er gået over al forventning med, at få pigerne inddraget. Vores mål var, at pigerne skulle udgøre 25 procent af deltagerne, men det lykkes at involvere dem i så stor grad, at fire ud af ti var piger. Jeg tager det som et udtryk for, at pigernes ønske om at realisere sig selv overskrider de traditionelle normer og værdier i samfundet. Pigernes deltagelse er helt klart et af de områder, hvor projektet har gjort den største forskel, og næste år vil målet være, at få endnu flere piger med, siger Simon Prahm, og understreger samtidig behovet for kontinuitet.
– Selvfølgelig ændrer GAM3 ikke noget med et trylleslag. Det er det lange seje træk, som for alvor giver resultater. Nu har vi været i kontakt med børnene hver fredag eller søndag i en firemåneders periode. Men hvis vi virkelig vil flytte bjerge, skal vi have skabt stærkere lokale partnerskaber, så aktiviteterne også kan køre videre, når vi en dag trækker os ud. Vi bilder heller ikke os selv ind, at GAM3 skaber fred i Libanon, men hvis unge fra de stridende parter kan finde ud af at spille sammen på basketball-banen, så er sandsynligheden for, at de retter geværet mod hinanden senere i livet, også mindre.
Og derfor er GAM3 vendt tilbage i dette forår, for at fortsætte med at gøre en forskel.
– Vores første år i Mellemøsten har klart været en succes, når man kigger på deltagertallene. Men vi kan samtidig også se, at der er en række ting, som vil kunne gøres bedre. Vi vil derfor videreføre projektet i tættere samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere – med nye tiltag så som at give trænerne nogle bedre konflikthåndteringsværktøjer, så de er bedre klædt på til at løse de situationer, der kan opstå på banen. Og så vil vi lave en fast Battle Day, hvor de forskellige grupper af unge mødes og spiller kampe mod hinanden. Sporten har nemlig en fantastisk evne til at skabe gensidig anerkendelse af ”de andre”, og det vil vi søge at udnytte til fulde, siger Simon Prahm. Læs artiklen som jpg her (.jpg, 424kb)
|
